Go to Top

Jodle Heidi

Jodle Heidi – lattergaranti!

Med Jodle Heidi er festen sikret underholdning med lattergaranti

Når Jodle Heidi indtager festen bliver gæsterne i den grad præsenteret for den populære dansegenre Tyroler-dans. Heidi driver til dagligt en danseskole med speciale i netop denne genre, så det er en yderst professionel dame, der er på banen.

Jodle Heidi er særligt beundret for sin rytmiske sans på dansegulvet, som hun har lært under et studie-ophold hos Hansi Hinterseer. 

Showet

Jodle Heidi kommer dansende ind til festen til stor morskab for gæsterne. Med hoftevrik og tyroler-sving fortæller hun alle gæsterne, at hun nu vil udøve en freestyle tyrolerdans sammen med festens hovedperson. Han/hun har gået til dans hos Heidi i snart et år, men til Heidi’s store overraskelse har ingen af gæsterne hørt om dette ”Vild Med Dans-projekt”!

Jodle Heidi går nu i gang med sin dans sammen med festens hovedperson, så alle ved selvsyn kan se, hvor dygtig en tyrolerdanser han/hun er.

Husk – Jodle Heidi står gerne til rådighed med at flette sjove og/eller “pinlige” historier om festens hovedperson ind i sit show.

Der er dømt latterkramper med Heidi som instruktør i tyrolerdans

Jodle Heidi har altid lidt ekstra tyrolerudstyr med i tasken, så festens hovedperson kan blive klædt standsmæssigt på til opvisningen. Gæsterne får herefter med egne øjne at se, hvad festens hovedperson har lært om tyrolerdans, og det er ikke småting, skulle vi hilse og sige! østrigske rytmer fylder rummet, og til stor fornøjelse for både festens hovedperson og for gæsterne vises nu – bevægelser, som sjældent er set før. Ikke et øje er tørt, når først Jodle Heidi går i gang.

Jodle Heidi er perfekt underholdning til alle typer af festlige arrangementer

Jodle Heidi er sjov og anderledes underholdning til alle typer fester lige fra konfirmation, fødselsdag og svendegilde til bryllup og polterabend. Jodle Heidi er et morsomt alternativ til festsangen eller -talen. Og skal virksomheder holde jubilæum, julefrokost eller firmafest er hun med til at sørge for, der er noget at tale om, når man møder ind mandag morgen.

Jodle Heidi er en figur, der skal opleves!

Showets varighed

Ca. 25 minutter.

 

Referencer

Ølfest

Tusind tak fordi du var med til at gøre min fødselsdagsfest (ølfest) til den helt perfekte, for da Jodle Heidi kom på besøg fuldendte du bare festen, sikke et show og hvor var du god.

Der blev virkelig gang i den, og man fik næsten mavekrampe af at grine, du er da bare fantastisk. Du fangede bare de helt rigtige, som også var med på spøgen. En kæmpe ros til dig.

Venlig hilsen Mona.

Jubilæumsfest

Hej Benitta ” Jodle Heidi”
Et fantastisk show hvor jodle Heidi kom ind midt i jubilæumsfesten og lavede et meget personligt og hylende morsomt og godt tilrettelagt underholdningsshow. Vores jubilar Torben fortæller at det var den bedste oplevelse han kunne tænke sig.

Jodle Heidi var rigtig godt forberedt og kunne historier om flere af gæsterne, samt underholde med masser af tyrolerdans / musik og sjove indslag. Hvis vi skulle give stjerner til Jodle Heidi så ville det blive ***** fem stjerner ud af fem mulige.

Tusinde tak for en fed oplevelse.
Med venlig hilsen Stark i Horsens