Tupperware Randi – et festligt indslag med latterkrampe-garanti
Randi er en kristen kvinde på 50 år. Hun er folkeskolelærer og underviser i dansk, hjemkundskab og selvfølgelig kristendom. Randis mand er præst, og sammen har de to voksne børn, som for længst er flyttet hjemmefra.
Dermed har Randi fået mere tid til sig selv, og har fået øjnene op for, at hun nok ”trænger” til at prøve noget nyt. Hun er derfor begyndt at tage ud at demonstrere Tupperware i sin fritid, som jo er så populært. Det første sted, Randi demonstrerer Tupperware, er i en SWINGERKLUB, hvor de vist nok bruger tiden på at danse og svinge rundt med hinanden. Randi tror, helt ind i hjertet at det er en danseskole.
Randis næste demonstration af Tupperware er til jeres fest, og der viser det sig, at Randi på uforklarligvis har fået forvekslet indholdet af Tupperwaretasken, ud med ”remedier” fra swingerklubben.
Showet
Randi opdager, at tasken ikke er fyldt med Tupperware
Randi præsenterer sig selv og går i gang med at stille sin Tupperware frem. Men hjælp! Det er slet ikke den Tupperware, Randi demonstrerede sidst, men en masse udstyr fra swingerklubben. Randis taske er fyldt med unævnelige ting og sager, som det må være op til jeres fantasi at afgøre, hvad skal bruges til i et køkken.
Randi prøver at demonstrere de mærkelige ting i tasken
Randi har aldrig set sådanne ting for sine øjne. Hun prøver nu på bedste vis at holde facaden og gennemgå de mange mærkelige ting, hun har fået med sig fra swingerklubben. Det bliver uden tvivl ustyrligt sjovt, og dine gæster vil ligge ind over bordene i latterkrampe, når Randi med lettere nervøse trækninger – både verbalt og nonverbalt forsøger at gennemgå genstandene fra swingerklubben, som var det helt almindelig Tupperware.
Showet sætter gang i gæsternes egen livlige fantasi
Showet med Tubberware Randi er IKKE for børn, sarte sjæle og humorforladte speltbrødspisene quinder og deres hårdtstrålepissende træmænd.
Vi tror nemlig ikke, at de kan gennemskue, at Tubberware Randi er fuldstændig uskyldig og tydeligvis ikke ved, hvad det er for nogle remedier, hun står med i hånden. For Randi er det Tubberware, der dog ser lidt anderledes ud, end hun er vant til, og hun forsøger på bedste vis at demonstrere, som hun plejer…
Derfor nævner hun ikke med de rette ord, hvad de forskellige ting kan bruges til, det er op til gæsternes egen livlige fantasi.
Egnet til ”næsten” alle slags fester, hvor det godt må være lidt ekstra lummert og ”under” bordkanten.
Showet er meget populært til polterabend, svendegilde, julefrokost, firmafest, fødselsdag.
Showets varighed
Ca. 30 minutter.